Er PFAS i slip-let-pander farligt? Sådan er reglerne i EU

PFAS i slip-let-pander er reguleret, men ikke forbudt som gruppe i EU. PFOA – det mest omdiskuterede enkeltstof – har været forbudt siden 2020 under EU's POP-forordning og bruges ikke længere i produktionen af nye pander. Andre PFAS-stoffer, herunder PTFE der udgør selve belægningen, er stadig lovlige, mens Det Europæiske Kemikalieagentur behandler et forslag om at begrænse hele stofgruppen.

Det er en mere nuanceret situation, end både de mest alarmerende overskrifter og de mest afvisende producentsvar giver indtryk af. Hvis du står med en slip-let-pande i skabet og gerne vil vide, hvor du reelt står, er her hvad reglerne siger, hvad myndighederne faktisk vurderer, og hvilke valg der giver mening.

Hvad PFAS er, og hvorfor de sidder i køkkengrej

PFAS står for per- og polyfluoralkylstoffer og dækker over flere tusinde forskellige kemikalier. De deler en meget stabil binding mellem kulstof og fluor, hvilket giver dem egenskaber, industrien har brugt i årtier: de afviser både vand og fedt, og de tåler varme.

Netop den stabilitet er også problemet. Bindingen nedbrydes ekstremt langsomt i naturen, hvilket har givet stofgruppen tilnavnet "evighedskemikalier". I køkkengrej er den mest udbredte PFAS PTFE, som udgør selve slip-let-laget. PFOA blev tidligere brugt som hjælpestof i fremstillingen – ikke som en del af den færdige belægning.

Hvad EU-reglerne faktisk siger i dag

• PFOA: forbudt i EU siden juli 2020 under POP-forordningen (EU) 2019/1021. Nye pander produceret til EU-markedet indeholder det ikke.
• PTFE: fortsat lovligt. Det er den belægning, der giver slip-let-effekten, og den er godkendt til kontakt med fødevarer.
• Hele PFAS-gruppen: fem europæiske lande indsendte i 2023 et forslag om en bred restriktion under REACH. ECHA behandler det stadig, og en endelig afgørelse er ikke truffet.
• Eksponering via mad: EFSA har fastsat en tolerabel ugentlig indtagelse for fire PFAS-stoffer og vurderer, at hovedkilden for de fleste er fødevarer som fisk, æg og drikkevand – ikke kogegrej.

Det er den nøgterne version: en intakt, moderne pande er ikke ulovlig, og myndighederne peger ikke på kogegrej som den primære eksponeringskilde.

Hvornår belægningen faktisk bliver et problem

Risikobilledet handler mindre om panden som sådan og mere om, hvordan den behandles. To situationer skiller sig ud.

Overophedning. PTFE er stabilt ved normal madlavningstemperatur, men begynder at nedbrydes ved høj varme og kan afgive dampe. En tom pande på fuld styrke når dertil hurtigere, end de fleste regner med. Det er også baggrunden for de kendte advarsler om at holde fugle væk fra køkkenet, da de er særligt følsomme over for den slags dampe.

Nedbrudt belægning. Når laget først skaller eller ridses igennem, mister det både sin funktion og sin integritet. Partiklerne betragtes generelt som inerte og passerer kroppen, men en synligt skallende pande er ikke noget, man skal blive ved med at bruge. Det er samme mekanisme som beskrevet i hvorfor slip-let-pander begynder at hænge.

Hvad "PFAS-fri" og "PFOA-fri" betyder på en emballage

De to udsagn betyder ikke det samme, og forskellen er værd at kende.

"PFOA-fri" er i praksis intetsigende på nye produkter. PFOA har været forbudt i EU siden 2020, så enhver ny pande på markedet er PFOA-fri. Det er en lovlig, men ikke særlig informativ, markedsføringspåstand.

"PFAS-fri" er derimod en reel oplysning – hvis den holder. Den betyder, at produktet slet ikke indeholder stoffer fra gruppen. Keramiske belægninger markedsføres ofte sådan, men de har deres egen svaghed: slip-let-effekten aftager typisk hurtigere end på PTFE.

Den eneste kategori, hvor spørgsmålet slet ikke opstår, er kogegrej uden belægning overhovedet – rustfrit stål, støbejern og titanium. Der er kogefladen selve metallet, og der er ingen kemi på overfladen at diskutere. Det er princippet bag Nordviks kogegrej i titanium.

Skal du smide dine pander ud?

Ikke nødvendigvis. En intakt, moderne slip-let-pande, der bruges ved moderat varme og ikke er ridset igennem, er ikke en akut problemstilling ud fra det, myndighederne på nuværende tidspunkt vurderer.

Der er til gengæld to gode grunde til alligevel at skifte over tid. Den ene er, at belægninger uanset kemien har en udløbsdato, så du køber den samme pande igen med få års mellemrum. Den anden er, at regelgrundlaget kan ændre sig, mens ECHA's forslag behandles.

Vil du ud af den cyklus, giver det mest mening at skifte panderne ud efterhånden som de alligevel er slidt, frem for at udskifte alt på én gang. Et samlet sæt er ofte billigere end at købe enkeltdele løbende, hvis du alligevel skal skifte flere.

FAQ

Er PFAS forbudt i køkkengrej i EU?

Nej, ikke som gruppe. PFOA har været forbudt siden 2020, men PTFE – den belægning der giver slip-let-effekten – er stadig lovlig og godkendt til fødevarekontakt. ECHA behandler et forslag om at begrænse hele PFAS-gruppen under REACH, men der er ikke truffet endelig afgørelse.

Er min gamle slip-let-pande farlig, hvis den er ridset?

Løsne partikler fra belægningen betragtes generelt som inerte og passerer kroppen. Den reelle bekymring er overophedning af beskadiget belægning, som kan afgive dampe. Er panden synligt skallende, er det rimeligt at udskifte den – den har alligevel mistet sin funktion.

Er keramiske pander PFAS-fri?

De fleste keramiske belægninger er baseret på silikoneforbindelser og markedsføres som PFAS-fri. Det holder ofte, men belægningen mister typisk sin slip-let-effekt hurtigere end PTFE, så du bytter en kemisk problemstilling ud med en kortere levetid.

Er titanium kogegrej PFAS-fri?

Kogegrej med en ren titaniumflade har ingen belægning overhovedet, så der er ingen PFAS på kogefladen. Tjek dog altid, om producenten mener hele overfladen eller blot et titaniumforstærket lag oven på en almindelig belægning – de to ting markedsføres desværre med næsten samme ord.