Hvilke køkkenredskaber har du faktisk brug for?

Otte redskaber dækker langt over 90 % af almindelig madlavning: en stegespade, en grydeske, en dejskraber i silikone, et piskeris, en hulske, en tang, en skarp kokkekniv og et skærebræt. Alt derudover er specialudstyr, som du kun har brug for, hvis du laver den bestemte ting ofte. Det gælder også de dyre sæt med atten dele — de færreste af delene bliver brugt mere end et par gange om året.

Denne artikel er til dig, der skal indrette et køkken fra bunden eller er træt af en skuffe, der ikke kan lukke. Vi gennemgår de redskaber, du reelt bruger hver uge, hvilke materialer der passer til hvilke pander, hvad der typisk ender bagerst i skuffen, hvor mange du skal have af hver — og hvordan du bygger samlingen op uden at købe det samme to gange.

De otte redskaber, du bruger hver uge

1. Stegespade. Til alt, der skal vendes: kød, fisk, pandekager, grøntsager. Skal have en kant, der er tynd nok til at komme ind under maden.
2. Grydeske. Til at røre i det, der simrer. En flad ende når hjørnerne i gryden, hvor en rund ske ikke gør.
3. Dejskraber i silikone. Undervurderet. Får resten af saucen, dejen eller yoghurten med, og fungerer også til at røre i en varm gryde.
4. Piskeris. Sauce, dressing, æg, jævning. Et mellemstort ballonpiskeris dækker det hele.
5. Hulske. Til at få kartofler, pasta, æg og friturestegt op af væsken uden at hælde det hele ud.
6. Tang. Det redskab, folk anskaffer sidst og derefter bruger dagligt. Bedre kontrol end en gaffel til alt, der skal vendes præcist.
7. Skarp kokkekniv. Én god kniv slår tre middelmådige. Det er her, pengene giver mest tilbage.
8. Skærebræt. Gerne to, så råt kød ikke deler flade med grøntsager. Se udvalget under skærebrætter.

Har du de otte, kan du lave stort set enhver hverdagsret. Et rivejern, et dørslag og en digitalvægt er de tre næste, der er værd at tage med.

Materialevalg: træ, silikone, plast eller metal

Materialet skal passe til de pander, du har — ikke omvendt.

• Træ er skånsomt mod alle overflader og behageligt at holde på. Til gengæld optager det fugt, revner over tid og tåler ikke opvaskemaskinen. Det skal tørres af med det samme og må ikke ligge i blød.
• Silikone er blødt og tåler typisk 220–260 °C, men grænsen står på produktet og bør tjekkes. Billige varianter kan blive klistrede eller misfarves af gurkemeje og tomat. Ved høj tør varme er det ikke det rigtige valg.
• Plast er billigt og let, men smelter og skæves ved kontakt med en varm pandekant. At sort plast rejser andre spørgsmål, har vi behandlet i er sort plast i køkkenredskaber sikkert.
• Metal holder længst, tåler alt og kan gøres rent i opvaskemaskinen. Det ridser til gengæld enhver slip-let-belægning — og hvad det betyder, ser vi på i er det farligt at bruge en ridset slip-let-pande.

Reglen er enkel: har du belagte pander, skal spade og ske være i træ eller silikone. Har du rustfrit stål, støbejern eller rent titanium, kan du roligt bruge metal — der er ingen belægning at beskadige. Redskaber i rent titanium finder du under køkkenredskaber af titanium.

Hvad du sandsynligvis ikke får brugt

Der er en genkendelig liste over redskaber, der købes med de bedste hensigter og derefter ligger stille. Æggedeleren, avocadoskæreren, jordbærudkerneren, urteklipperen, bananholderen, den elektriske dåseåbner. Fælles for dem er, at de løser én opgave, som en kniv løser lige så hurtigt.

Hvidløgspresseren er grænsetilfældet. Bruger du hvidløg hver dag, sparer den tid. Bruger du det en gang om ugen, koster den mere i opvask, end den sparer i arbejde.

Det samme gælder store sæt. Et sæt med atten dele lyder som en god handel, men indeholder næsten altid fire varianter af den samme ske plus tre specialredskaber. Du betaler for antallet, ikke for anvendeligheden. Den samme logik gælder for gryder og pander — vi har regnet på den i hvor mange dele skal der være i et kogegrejssæt.

Hvor mange skal du have af hver?

Antallet afhænger af, om redskabet er i brug samtidig med sig selv. Det lyder banalt, men det er hele svaret.

• To stegespader. Den ene er beskidt, mens den anden bruges. Har du både belagte og ubelagte pander, skal den ene være i silikone og den anden i metal.
• To grydeskeer. Samme argument: sauce i den ene gryde, ris i den anden.
• Et piskeris, en hulske, en tang. Du bruger sjældent to ad gangen.
• To dejskrabere. De er billige, og den ene er altid i opvasken.
• To skærebrætter. Et til råt kød og fisk, et til grønt og brød. Det er den vigtigste hygiejneregel i køkkenet, og Fødevarestyrelsen lægger vægt på netop den adskillelse.

To af de mest brugte og ét af resten er en god tommelfingerregel. Det giver omkring elleve genstande i skuffen — ikke atten.

Sådan bygger du samlingen op uden at købe dobbelt

Køb i den rækkefølge, du støder på manglen. Start med kniv, skærebræt, stegespade og grydeske; det er de fire, du rører første aften. Tilføj piskeris, dejskraber, hulske og tang i løbet af de næste par uger, efterhånden som en ret afslører hullet.

Tre ting er værd at holde fast i undervejs. Køb redskaber, der passer til de pander, du allerede har, i stedet for at købe pander, der passer til redskaberne. Vælg hellere ét redskab, der kan tåle opvaskemaskinen og høj varme, end to, der ikke kan. Og udskift kun, når noget er slidt — ikke fordi et sæt ser samlet ud.

Skal du starte helt forfra, er kombinationerne under pakker og sæt billigere end de samme dele hver for sig, og køkkenredskaber af titanium er valget, hvis du vil have metal, der ikke ruster og kan gå i opvaskemaskinen. Er du i tvivl om materialerne generelt, giver Fødevarestyrelsens oversigt over materialetyper et nøgternt udgangspunkt.

FAQ

Kan køkkenredskaber i træ komme i opvaskemaskinen?

Nej. Varmen og den lange kontakt med vand får træet til at svulme og revne, og revnerne bliver svære at gøre rene. Skyl i stedet under varmt vand, brug en opvaskebørste og tør redskabet af med det samme. Lad det aldrig ligge i blød.

Hvor varmt tåler silikoneredskaber?

De fleste tåler 220–260 °C, men grænsen står på produktet og varierer meget. Problemet er sjældent gryden, hvor væsken holder temperaturen nede, men den tørre pandekant, hvor du lægger redskabet fra dig. Er silikonen blevet klistret eller misfarvet, er den blevet for varm.

Hvornår skal jeg udskifte en stegespade?

Når kanten er skæv eller smeltet, når træet har dybe revner, eller når silikonen er begyndt at slippe fra kernen. En stegespade med en ujævn kant kommer ikke ind under maden og river den i stykker i stedet — det er den praktiske grund, ikke hygiejnen.

Er dyre køkkenredskaber pengene værd?

Ved kniven ja, ved resten sjældent. En god kniv holder skarpheden længere og gør en mærkbar forskel hver eneste dag. En dyr grydeske gør præcis det samme som en billig. Læg pengene i kniv og skærebræt, og hold resten enkelt.