Hvilken bordskåner skal du vælge til varme gryder og pander?

Den bedste bordskåner til varme gryder og pander er en stabil skåner i træ, kork eller silikone, der er større end bunden på dit største stykke kogegrej og løfter det et par millimeter fri af bordet. Træ og kork isolerer godt og ser pæne ud på bordet, silikone tåler mest og kan i opvaskemaskinen, mens metal og glas leder varmen videre og derfor kræver ben eller luft under sig.

En bordskåner er en af de ting, man først tænker på, når skaden er sket: en hvid ring i lakken på spisebordet, et brændemærke i bordpladen eller en revne i en stenplade. Her gennemgår vi, hvorfor varme gryder skader overflader, hvilke materialer der virker, hvilken størrelse du skal vælge, og hvad der er værd at vide om de forskellige typer bordplader.

Hvorfor skader en varm gryde bordet?

En pande, der lige har stået på komfuret, kan være godt over 150 °C i bunden, og en gryde fra ovnen har samme temperatur som ovnen. Det er tre forskellige ting, der går galt, når den stilles direkte på bordet:

• Lak og olie: Varmen trækker fugt op gennem overfladebehandlingen, og der opstår en hvid eller grå ring. Det er den klassiske skade på lakerede spiseborde.
• Træ og laminat: Ved høj varme brænder overfladen, eller laminatet slipper limen og bobler.
• Sten og glas: Selv en hård stenplade kan få en revne af en voldsom temperaturforskel på et lille område, og en glasplade kan i værste fald springe.

Hertil kommer det mekaniske: bunden af en gryde er ikke altid helt glat, og når den skubbes hen over bordet, ridser den. Det samme gælder i øvrigt komfuret — vi har skrevet om det i artiklen om, hvorvidt kogegrej ridser en glaskeramisk kogeplade.

Træ, kork, silikone eller metal: hvad virker?

Materialet afgør, hvor godt skåneren isolerer, hvor meget varme den tåler, og hvor let den er at holde ren.

• Træ: Isolerer godt, er stabilt og pænt nok til at stå på bordet under middagen. Træ kan få mørke mærker med tiden, især fra en tom, overophedet pande, og det skal vaskes i hånden.
• Kork: Let, billig og isolerer fint. Til gengæld suger kork fedt og pletter, og den smuldrer i kanterne efter nogle år.
• Silikone: Tåler høj varme, skrider ikke og kan i opvaskemaskinen. Den kan dog virke lidt blød under en tung støbejernsgryde, og billig silikone kan lugte de første gange.
• Metal (smedejern, stål): Holdbart og tåler alt, men leder varmen. Det fungerer kun, når skåneren har ben eller en udformning, der holder gryden løftet med luft under.
• Glas og keramik: Flotte, men tunge og skrøbelige, og de kan selv blive meget varme.

Fødevarestyrelsen har en god gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på ved forskellige materialer i køkkengrej — særligt silikone og plast, som ikke alle tåler den samme varme.

Hvilken størrelse og form skal skåneren have?

Den mest almindelige fejl er en bordskåner, der er for lille. Står gryden ud over kanten, kan den vælte, og varmen når bordet rundt om skåneren. Sådan vælger du:

1. Mål bunden på dit største stykke kogegrej. En pande på 28 cm har typisk en bund på 20–22 cm, en gryde til simremad kan være bredere.
2. Vælg en skåner, der er mindst lige så bred som bunden — gerne et par centimeter mere.
3. Tænk på langpander og ovnfade. Til et rektangulært fad er to runde skånere ved siden af hinanden ofte mere stabilt end én stor.
4. Tjek tykkelsen. Under 1 cm træ eller kork er det tyndt, når gryden kommer direkte fra en ovn på 200 °C.
5. Undersiden skal ligge stabilt. En skåner, der vipper eller glider, er farligere end ingen skåner, når der står en gryde med kogende indhold på.

Udskårne mønstre er ikke kun pynt: de lader luften cirkulere under gryden og fjerner noget af varmen fra bordet.

Bordplader: hvad tåler hvad?

Ikke alle overflader er lige sårbare, men næsten ingen har godt af en gryde direkte fra ovnen.

• Lakeret træ (spiseborde): Den mest sårbare. Brug altid skåner, også til fade, der "kun" er lune.
• Olieret eller sæbebehandlet træ: Tåler lidt mere end lak, men får mørke ringe ved høj varme.
• Laminat: Kan boble og slippe limen. Producenterne fraråder generelt varme gryder direkte på pladen.
• Kompositsten og kvarts: Hårde, men bindemidlet kan misfarves af høj varme. Brug skåner.
• Granit og andre natursten: Tåler mest, men kan stadig revne ved en kraftig temperaturforskel på et lille område.
• Rustfrit stål: Tåler varmen, men får ridser og mærker.

Har du et lille køkken med kort afstand mellem komfur og bord, er en skåner ved siden af komfuret ofte mere brugt end den på spisebordet. Se også vores guide til kogegrej til et lille køkken.

Fra ovn til bord: brug og vedligeholdelse

En god bordskåner bliver brugt hver dag, og den holder længst, hvis du passer lidt på den:

• Tør gryden af under bunden, før du sætter den på en træskåner. Vand og fedt trækker ind i træet.
• Vask træ i hånden og lad det tørre stående. Giv det lidt madolie eller hvid olie engang imellem, hvis det bliver tørt.
• Lad ikke en tom, glohed pande stå længe på en træ- eller korkskåner — det er den situation, der giver brændemærker.
• Brug skåneren som grydeholder på bordet, når du serverer direkte fra gryden. Det sparer et serveringsfad og holder maden varm.

Vil du servere direkte fra ovnen, skal både gryde og greb kunne tåle det. Vi har gennemgået grænserne i guiden til ovnfast kogegrej.

Fra komfur til bord: når kogegrejet også skal se godt ud

Bordskåneren hænger sammen med et bredere skift i mange danske køkkener: man serverer oftere direkte fra panden eller gryden, og så skal kogegrejet både kunne tåle hverdagen og se ordentligt ud på bordet. Det kræver, at gryden ikke er ridset og mat efter et år — se Hvordan opbevarer du pander uden at ridse dem? og Hvor længe holder kogegrej egentlig?

Kogegrej i massivt titanium har ingen belægning, der kan skalle af, og tåler at gå direkte fra komfur eller ovn til bord. Det er dyrere end almindeligt kogegrej, og titanium bliver lige så varmt som andre metaller, så en skåner er stadig nødvendig. Vores Signatur Trivet er lavet til netop det, og du finder den sammen med resten af vores køkkenredskaber. Gryder og pander, der passer til, ligger i kogegrej i titanium.

FAQ

Kan man bruge et skærebræt som bordskåner?

Et tykt skærebræt i træ kan godt bruges i en nødsituation, men det er ikke ideelt. Varmen kan give mørke mærker og få træet til at slå sig, og fedt fra grydens bund trækker ind i brættet. Bruger du brættet til mad bagefter, skal det vaskes grundigt. En egentlig skåner er billigere end et nyt bræt.

Hvor varm må en gryde være på en træskåner?

En gryde direkte fra komfuret eller fra en almindelig ovn er som regel ikke noget problem for en tyk træskåner. Det er den lange kontakt med en tom, overophedet pande, der giver brændemærker. Tør bunden af, og lad ikke en glohed pande stå på træet i lang tid.

Skal en bordskåner kunne tåle opvaskemaskinen?

Det er praktisk, men ikke nødvendigt. Silikone og metal tåler opvaskemaskinen, træ og kork gør ikke — de slår sig og revner af varmt vand og lang tørretid. Til daglig er det nok at tørre en træskåner af med en fugtig klud og lade den tørre.

Hvor mange bordskånere har man brug for?

To er et godt udgangspunkt for de fleste husstande: én til gryden og én til panden eller fadet, når der serveres flere retter ad gangen. Laver du ofte store ovnretter i langpande, er to ens skånere ved siden af hinanden mere stabile end én stor.