Hvad er forskellen på PTFE, PFOA og PFAS?

PFAS er den store stofgruppe: over 10.000 fluorerede stoffer, der er meget svære at nedbryde. PTFE er et af dem, nemlig den fluorplast, der udgør belægningen på de fleste slip-let-pander. PFOA er et andet, et enkelt stof, der tidligere blev brugt til at fremstille PTFE, og som har været forbudt i EU siden 2020. Derfor siger „PFOA-fri” meget lidt: det gælder alle lovligt solgte pander, og panden kan stadig være belagt med PTFE, som i sig selv er et PFAS.

Artiklen er til dig, der står med tre forkortelser på en emballage og vil vide, hvad de egentlig betyder. Vi forklarer PFAS som familie, PTFE som belægning og PFOA som det stof, der blev forbudt, og derefter, hvad de typiske mærkninger i butikken dækker, og hvad EU-reglerne regulerer i dag, og hvad de endnu ikke regulerer.

PFAS: en familie, ikke et enkelt stof

PFAS står for per- og polyfluorerede alkylstoffer. Det er ikke ét kemikalie, men en hel familie. Ifølge Miljøstyrelsens side om PFAS er der identificeret over 10.000 af dem, og OECD definerer dem som fluorerede stoffer med mindst ét fuldt fluoreret kulstofatom. Den kemiske binding mellem kulstof og fluor er ekstremt stærk, og det er både grunden til, at stofferne er så nyttige, og til at de næsten ikke nedbrydes i naturen.

Miljøstyrelsen deler familien i to hovedgrupper:

• Ikke-polymerer. Små molekyler, der kan opløses i vand, spredes i miljøet og ophobes i mennesker og dyr. Her hører PFOA og PFOS til.
• Polymerer. Store, lange molekyler, primært fluorpolymerer. De mest brugte i forbrugerprodukter er PTFE, PVDF og FEP.

Når nogen siger „PFAS”, kan de altså mene begge dele, og det er her, forvirringen opstår. Et stof kan være PFAS uden at opføre sig som de stoffer, der har skabt overskrifterne.

PTFE: plasten i belægningen

PTFE, polytetrafluorethylen, er den glatte plast, der gør en slip-let-pande slip-let. Teflon er et varemærke for PTFE, og de fleste belagte pander i danske butikker bruger det eller en variant af det. Som polymer er PTFE et meget stort og stabilt molekyle, og ved normal madlavning er det ikke det, der afgiver stoffer til maden.

Bekymringen omkring PTFE ligger tre andre steder:

1. Produktionen. Fremstillingen af fluorpolymerer har historisk krævet andre PFAS som hjælpestoffer, blandt andet PFOA, og udledningerne fra fabrikkerne er en væsentlig kilde til PFAS i miljøet.
2. Overophedning. Fra omkring 260 °C begynder belægningen at nedbrydes, og ved højere temperaturer afgiver den dampe. Det sker typisk, når en tom pande står på fuld varme.
3. Affaldet. Når panden kasseres, forsvinder PTFE ikke. Det er et af argumenterne for at regulere stofgruppen samlet.

Det betyder, at spørgsmålet om PTFE mindre handler om maden på din tallerken og mere om, hvad der sker før og efter, at panden står i dit køkken.

PFOA: stoffet, der blev forbudt

PFOA, perfluoroktansyre, er et lille PFAS-molekyle, der i årtier blev brugt som hjælpestof, når PTFE blev fremstillet. Det er et af de bedst undersøgte PFAS, fordi det ophobes i kroppen og har en lang halveringstid. EFSA fastsatte i 2020 et samlet tolerabelt ugentligt indtag på 4,4 nanogram pr. kilo kropsvægt for fire PFAS, herunder PFOA og PFOS, og pegede på drikkevand, fisk, frugt og æg som de vigtigste kilder i kosten.

PFOA er forbudt i EU under POP-forordningen siden 2020, og producenterne var gået væk fra stoffet allerede før. Men forbuddet har haft en bivirkning, som Miljøstyrelsen selv nævner: forbudte PFAS erstattes ofte af andre, nyere PFAS med lignende egenskaber. „Uden PFOA” betyder derfor ikke „uden fluorkemi”, kun at netop dét stof er udskiftet.

Hvad mærkningerne i butikken egentlig dækker

Med de tre begreber på plads er det lettere at læse emballagen. Her er de mærkninger, du oftest møder, fra den svageste til den stærkeste:

• „PFOA-fri” er lovens minimum. Det siger intet om, hvorvidt belægningen er PTFE.
• „Granit”, „sten” eller „titanium-forstærket” beskriver udseende eller tilsætning, ikke belægningen. Vi har gennemgået det i artiklen om granitpander.
• „PTFE-fri” betyder som regel en keramisk belægning. Det er et reelt fravalg, men belægningen er stadig en sliddel.
• „PFAS-fri” er det stærkeste udsagn om en belagt pande. Spørg efter dokumentation, hvis det er afgørende for dig.
• „Uden belægning” betyder massivt metal, og så er der ingen fluorpolymer på stegefladen at tage stilling til.

Hvad EU-reglerne dækker, og hvad de ikke dækker endnu

I dag er de enkelte, bedst kendte PFAS reguleret stof for stof, blandt andet PFOA og PFOS. PTFE-belagte pander er fortsat lovlige i EU. Danmark har selv forbudt PFAS i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, og en ny EU-forordning sætter grænser for PFAS i fødevareemballage fra august 2026. Begge dele gælder emballage, ikke pander.

Den store ændring er stadig undervejs. Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Norge sendte i januar 2023 et forslag til EU's Kemikalieagentur om at begrænse hele PFAS-gruppen under REACH, og ifølge Miljøstyrelsen er det et af de mest omfattende forslag i EU's historie. Forslaget er under behandling, og det er endnu ikke afgjort, hvordan og hvornår det kommer til at gælde for kogegrej. Hvordan keramiske belægninger klarer sig som alternativ, har vi beskrevet i artiklen om keramiske pander.

Derfor slipper du for hele spørgsmålet uden belægning

Det gennemgående mønster er, at alle tre forkortelser handler om belægningen, ikke om panden. Hele diskussionen om PFOA-fri, PTFE-fri og PFAS-fri opstår, fordi der er et lag plast mellem maden og metallet. Vi har set på de to sider af det i Er PFAS i slip-let-pander farligt? Sådan er reglerne i EU og i Er granitpander bedre end almindelige slip-let-pander?

En pande i massivt titanium har ingen belægning, og dermed er der ingen fluorpolymer at læse op på. Men den har sine egne afvejninger: den er dyrere end en belagt pande, den er ikke slip-let, og du skal forvarme og bruge fedtstof. Til gengæld er der intet lag, der kan slides af eller overophedes. Du kan se udvalget under kogegrej i rent titanium og i vores pakker og sæt. Den pande, flest starter med, er Nutri Pan Pro+.

FAQ

Er Teflon det samme som PTFE?

Ja, i praksis. Teflon er et varemærke for PTFE, som oprindeligt blev lanceret af DuPont og i dag ejes af Chemours. Mange andre producenter bruger PTFE under deres egne navne, så en pande kan godt være belagt med PTFE uden at nævne Teflon. Står der „slip-let” uden yderligere forklaring, er PTFE det mest sandsynlige.

Er PTFE forbudt i EU?

Nej, ikke i dag. PTFE-belagte pander må fortsat sælges i EU. Et forslag fra Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Norge om at begrænse hele PFAS-gruppen under REACH blev sendt til EU's Kemikalieagentur i 2023 og er stadig under behandling. Det er endnu ikke afgjort, hvordan det vil ramme kogegrej.

Kan en pande mærket PFOA-fri indeholde PFAS?

Ja. PFOA er ét bestemt stof, som har været forbudt i EU siden 2020, så mærkningen gælder reelt alle lovligt solgte pander. Belægningen kan stadig være PTFE, som er en fluorpolymer og dermed hører til PFAS-familien. PFOA-fri siger altså kun noget om produktionen, ikke om, hvad belægningen er lavet af.

Hvordan kan jeg se, om en pande er PFAS-fri?

Den sikreste måde er at vælge en pande uden belægning i rustfrit stål, støbejern, kulstål eller massivt titanium. Til belagte pander skal der stå „PFAS-fri”, ikke kun „PFOA-fri” eller „PTFE-fri”. Er du i tvivl, så spørg producenten efter dokumentation for belægningens sammensætning.