Hvilken pandestørrelse har du brug for?

For de fleste danske husstande dækker to pander stort set alt: én på 24 cm og én på 28 cm. Bor du alene eller er I to, kan 20 og 24 cm være rigeligt. Er I fire eller flere, bør den store være 28 cm eller en dyb pande, så maden kan ligge i ét lag. Vigtigt: pandestørrelsen er målt øverst på kanten — bunden er typisk 4–6 cm mindre, og det er bunden, der skal passe til din kogezone.

Den forskel mellem øverste diameter og bunddiameter er årsagen til de fleste skuffelser ved et pandekøb. Nedenfor gennemgår vi, hvordan pander måles, hvad de enkelte størrelser reelt kan, hvor mange pander du har brug for, hvordan størrelsen spiller sammen med komfuret, og hvilke fejl der koster mest i praksis.

Sådan måles en pande — og hvorfor det forvirrer

Når en pande hedder 28 cm, er tallet målt tværs over den øverste kant. Det er branchestandard, men det er ikke det tal, du laver mad på. En pande med skrå sider på 28 cm har ofte kun 22–24 cm plan bund, og en pande med næsten lodrette sider ligger tættere på 26 cm.

Det giver tre mål, du bør kende, før du køber:

• Øverste diameter. Tallet i produktnavnet. Siger mest om, hvor meget plads panden optager i skabet.
• Bunddiameter. Den flade stegeflade. Det er her, maden faktisk brænder af, og det er tallet, du skal sammenligne med kogezonen.
• Sidernes højde og hældning. Høje, lodrette sider holder på væske og damp. Lave, skrå sider lader damp slippe ud og gør det lettere at vende med en spatel.

Producenter oplyser sjældent bunddiameteren af sig selv. Står den ikke i specifikationerne, er det rimeligt at spørge — og et dårligt tegn, hvis svaret ikke findes. På vores egne pander finder du målene under det enkelte produkt i kogegrej i titanium.

Hvad de enkelte størrelser kan

Et hurtigt overblik over, hvad størrelserne rummer i praksis:

• 20 cm. Ét til to æg, en enkelt fiskefilet, ristning af nødder og krydderier. For lille til aftensmad til to.
• 24 cm. Arbejdshesten. To bøffer, en omelet til to, grøntsager til to personer. Den pande, de fleste bruger flest gange om ugen.
• 28 cm. Fire bøffer, en hel portion stegte grøntsager, kylling i stykker. Kræver en stor kogezone for at varme jævnt.
• 32 cm og derover. Beregnet til store portioner og til at servere fra. Tøm opvaskemaskinen først — den fylder.
• Dyb pande eller sautépande. Høje, lodrette sider og stor bund. Bruges til alt det, der starter med stegning og slutter med væske: gryderetter, risotto, sovs.

Reglen bag tallene er enkel: maden skal kunne ligge i ét lag med lidt luft imellem. Ligger den i to lag, damper den i stedet for at stege, uanset hvor god panden er.

Hvor mange pander har du brug for?

To. For langt de fleste husstande er svaret to pander, og den tredje bliver købt, fordi den var på tilbud, ikke fordi der var et hul i køkkenet.

1. En mellemstor til hverdagen (24 cm). Den, der står fremme.
2. En stor til weekend og gæster (28 cm eller dyb pande). Den, der løser problemet med for lidt plads.
3. Eventuelt en lille (20 cm), hvis du steger æg til én person mange morgener.

Samme logik gælder for gryder, og den er værd at have med, når du kigger på sæt: et stort sæt er kun billigt, hvis du bruger delene. Vi har regnet på det i hvor mange dele der skal være i et kogegrejssæt. Vil du alligevel bygge køkkenet op på én gang, er prisen pr. del normalt lavest i pakker og sæt.

Pandestørrelse, komfur og kogezone

Panden skal matche zonen, ikke omvendt. På induktion virker kun den del af bunden, der ligger inden for spolen — stikker panden 5 cm ud hele vejen rundt, bliver kanten mærkbart koldere end midten, og maden steger ujævnt.

• Bund mindre end zonen: virker, men en del af feltet går til spilde. På mange plader tænder zonen slet ikke, hvis bunden er under cirka 12 cm.
• Bund lidt større end zonen (op til 2–3 cm): uproblematisk. Metallet leder varmen ud til kanten.
• Bund meget større end zonen: tydeligt ujævn stegning, især ved høj varme.

En pande, der er tæt på zonens størrelse, bruger også energien bedst; Energistyrelsens sparenergi.dk har gode gennemgange af, hvordan komfur og gryder hænger sammen med forbruget. Bemærk også, at en stor, tynd pande på en kraftig induktionszone kan give en summende eller klirrende lyd — forklaringen finder du i hvorfor larmer min gryde på induktion.

De fejl, der koster mest

Fire fejl går igen, og de handler alle om størrelse:

• For lille pande til for meget mad. Den hyppigste årsag til, at grøntsager bliver kogte i stedet for stegte. Damp kan ikke slippe væk, og temperaturen falder.
• For stor pande til for lidt mad. Den bare del af bunden brænder stegeskyen af, så der ikke er noget tilbage at koge sovs på.
• Kun én størrelse i køkkenet. Så laver du enten for lidt mad ad gangen eller bruger en stor pande til to æg.
• Glemt opbevaring. Mål skuffen eller skabet, før du køber 32 cm. En pande, der ikke kan stå nogen steder, bliver ikke brugt.

Uanset størrelse betyder forvarmningen mere for resultatet end de sidste to centimeter i diameter — fremgangsmåden står i hvordan du forvarmer en pande rigtigt. Og når du har fundet størrelsen, er materialet det næste spørgsmål; reglerne for materialer i kontakt med fødevarer administreres af Fødevarestyrelsen. Vil du se, hvilke størrelser folk oftest ender med, ligger de i bestsælgerne.

FAQ

Kan man bruge en pande, der er større end kogezonen?

Ja, men med en grænse. Stikker bunden 2–3 cm ud over zonen, er det uden praktisk betydning. Bliver forskellen større, bliver kanten mærkbart koldere end midten, og maden steger ujævnt. Skru i så fald ned og giv panden længere tid, så varmen når at fordele sig ud til kanten.

Hvor stor en pande skal der til fire bøffer?

28 cm er minimum, hvis bøfferne skal stege og ikke dampe. Fire bøffer på hver 180–200 gram kræver plads til at ligge uden at røre hinanden. Har du kun en 24 cm, så steg i to hold og hold det første hold lunt — det giver et bedre resultat end at proppe panden.

Er en dyb pande det samme som en sautépande?

Stort set. Begge har høje, forholdsvis lodrette sider og en stor plan bund, og begge er beregnet til retter, der både skal steges og koges. Forskellen er mest sprogbrug og låg: en sautépande sælges typisk med låg, mens en dyb pande lige så ofte sælges uden.

Betyder pandens vægt noget for valget af størrelse?

Ja, mere end de fleste regner med. En stor pande med tyk bund kan veje halvandet kilo tom og betydeligt mere med mad i. Skal du kunne vende indholdet med én hånd eller hælde fra panden, så løft den i butikken eller tjek vægten i specifikationerne, før du vælger den største.