Hvad siger EU-reglerne om materialer i kontakt med fødevarer?

Alt, hvad der er beregnet til at komme i kontakt med mad i EU — gryder, pander, skærebrætter, køkkenredskaber og emballage — skal overholde rammeforordningen (EF) nr. 1935/2004. Den siger, at materialet ikke må afgive stoffer til maden i mængder, der kan skade sundheden, ændre madens sammensætning på en uacceptabel måde eller forringe smag og lugt. For plast og keramik findes der desuden detaljerede særregler med grænseværdier, mens metal og belægninger endnu ikke har deres egen fælles EU-forordning.

Artiklen er til dig, der vil forstå, hvad der rent faktisk ligger bag et stykke kogegrej, før du køber det — især hvis du handler online hos sælgere uden for Danmark. Vi gennemgår rammeforordningen, særreglerne for de enkelte materialer, symbolet med glas og gaffel, overensstemmelseserklæringen, og hvem der har ansvaret, når noget går galt.

Rammeforordningen: tre krav, som alt kogegrej skal opfylde

Rammeforordningen gælder for alle materialer, uanset om det er stål, plast, træ, glas eller titanium. Den indeholder ikke grænseværdier for enkelte stoffer, men et grundprincip, som alle produkter skal leve op til. Under normale og forudsigelige brugsforhold må materialet ikke afgive stoffer til maden i mængder, der:

• kan udgøre en fare for menneskers sundhed,
• medfører en uacceptabel ændring af madens sammensætning, eller
• forringer madens smag, lugt eller udseende.

Reglerne kræver altså ikke, at et materiale afgiver nul stoffer — det gør intet materiale — men at det, der afgives, er sundhedsmæssigt uproblematisk. Det er samme princip, der ligger bag spørgsmålet om, hvorvidt aluminiumsgryder afgiver aluminium til maden.

Ud over grundkravet stiller forordningen krav om sporbarhed gennem hele kæden, og en separat forordning (EF) nr. 2023/2006 kræver god fremstillingspraksis: virksomheden skal have styr på råvarer, processer og dokumentation. Fødevarestyrelsen beskriver reglerne og kontrollen på sin side om emballage og udstyr til fødevarer.

Særreglerne: hvorfor plast og keramik er strengere reguleret end metal

Oven på rammeforordningen har EU vedtaget særlige regler for nogle få materialegrupper. Det er her, de konkrete grænseværdier findes:

• Plast — forordning (EU) nr. 10/2011 har en positivliste over tilladte stoffer, en samlet migrationsgrænse på 10 mg pr. dm² overflade og særlige grænser for enkelte stoffer.
• Keramik — direktiv 84/500/EØF, senest ændret i 2005, sætter grænser for, hvor meget bly og cadmium en glasur må afgive. Vi har gennemgået den del i artiklen om bly og cadmium.
• Regenereret cellulose (cellofan) og aktive og intelligente materialer har ligeledes egne regler.

Metal og legeringer har ingen tilsvarende fælles EU-forordning. Det betyder ikke, at metal er uden regler — rammeforordningens grundkrav gælder fuldt ud — men myndighederne støtter sig i praksis til Europarådets resolution CM/Res(2013)9 og den tilhørende tekniske vejledning, som angiver vejledende afgivelsesgrænser for metaller som nikkel, krom og aluminium. Det samme gælder belægninger på pander, både slip-let og keramiske.

EFSA, der laver de videnskabelige risikovurderinger, har en oversigt over sit arbejde med fødevarekontaktmaterialer.

Symbolet med glas og gaffel — og hvornår det ikke er der

Produkter, der ikke allerede er i kontakt med mad, når de sælges, skal som udgangspunkt mærkes med teksten „til fødevarer“, en konkret anvisning som „til opbevaring af kaffe“, eller symbolet med et vinglas og en gaffel. Mærkningen kan udelades, når det ud fra produktets art er åbenlyst, at det er beregnet til mad. En gryde, en pande eller en kaffekop behøver derfor ikke symbolet.

Det er vigtigt at forstå, hvad symbolet siger, og hvad det ikke siger:

• Det siger, at producenten har bestemt produktet til kontakt med fødevarer og dermed påtager sig ansvaret for, at reglerne er overholdt.
• Det siger ikke, at produktet er testet af en myndighed, at det er af høj kvalitet, eller at det tåler alle typer mad og temperaturer.
• Det kan suppleres af begrænsninger som „kun til kolde fødevarer“ eller „ikke til mikrobølgeovn“. De begrænsninger er en del af lovligheden: bruger du produktet uden for dem, gælder producentens ansvar ikke længere på samme måde.

Overensstemmelseserklæringen: papiret, du kan bede om

For materialer, der er dækket af særreglerne — især plast og keramik — skal der følge en skriftlig overensstemmelseserklæring med varen gennem handelskæden. Den følger ikke med ud til dig, men en seriøs sælger kan fortælle, hvad den indeholder. For metal findes der ingen fælles EU-skabelon, men virksomheden skal stadig kunne dokumentere over for myndighederne, at produktet overholder grundkravet.

En brugbar erklæring eller testrapport indeholder som minimum:

1. Navn og adresse på den virksomhed, der står bag erklæringen.
2. Hvilket produkt og hvilket materiale den gælder for.
3. Hvilke regler produktet er vurderet efter.
4. Under hvilke betingelser det er testet: temperatur, tid og hvilken type mad, fx sur eller fed.
5. Dato og underskrift.

Punkt fire er det mest oplysende: en test ved stuetemperatur siger ikke meget om en gryde, der skal simre tomatsauce i to timer.

Hvem har ansvaret, når du køber uden for EU?

Reglerne binder den virksomhed, der bringer produktet i omsætning i EU — typisk producenten eller importøren. Når en dansk butik køber kogegrej i Asien og sælger det her, er butikken importør og har ansvaret. Køber du derimod selv direkte fra en sælger uden for EU via en international platform, er der ofte ingen virksomhed i EU, som Fødevarestyrelsen kan holde ansvarlig.

Siden december 2024 har EU's forordning om generel produktsikkerhed krævet, at produkter, der sælges til forbrugere i EU, har en ansvarlig økonomisk aktør med adresse i EU. Tjek alligevel selv:

• Er der et firmanavn og en adresse i EU på produktet, emballagen eller hjemmesiden?
• Kan du komme i kontakt med en person, der kan svare på spørgsmål om materialet?
• Står materialet angivet præcist — ikke bare „sten“, „diamant“ eller „titanium-look“?

Hvorfor reglerne rækker videre end gryden

Mønstret går igen i hele køkkenet: de strengeste regler og de fleste kontrolsager handler om de steder, hvor flere materialer mødes, eller hvor en overflade er lagt oven på noget andet. Det gælder glasuren på keramik, som vi gennemgik i Er der bly eller cadmium i dit kogegrej?, og det gælder belægningerne på slip-let-pander, som vi skilte ad i Hvad er forskellen på PTFE, PFOA og PFAS?. Jo færre lag, jo færre steder kan noget gå galt.

Det er grunden til, at massivt titanium er nemt at vurdere: det er ét materiale uden belægning, og det er kemisk inert over for mad, også sur mad. Vær dog opmærksom på, at metal heller ikke har sin egen EU-forordning, så du bør kunne spørge os om dokumentation på samme måde som alle andre — og titanium er dyrere end stål og kræver fedtstof og forvarmning, fordi der ikke er nogen slip-let-overflade. Vil du se, hvordan det ser ud i praksis, kan du kigge på vores kogegrej i rent titanium, de mest valgte stykker blandt vores bestsellere, eller gå direkte til Nordvik® Titanium Nutri Pan Pro+, som er den pande, de fleste starter med.

FAQ

Er kogegrej, der sælges i Danmark, testet af myndighederne?

Nej, ikke hvert enkelt produkt. Ansvaret for, at kogegrej overholder reglerne, ligger hos den virksomhed, der fremstiller eller importerer det. Fødevarestyrelsen kontrollerer virksomhederne og tager stikprøver, men der findes ingen offentlig godkendelse, som hver pande skal igennem, før den må sælges i Danmark.

Skal en pande være mærket med symbolet med glas og gaffel?

Ikke nødvendigvis. Symbolet eller en tekst som „til fødevarer“ kræves kun, når det ikke er åbenlyst, at produktet er beregnet til mad. En pande, en gryde eller en kop er så tydeligt beregnet til fødevarer, at mærkningen kan udelades. Mangler symbolet på en pande, er det altså ikke et faresignal.

Gælder de samme regler for kogegrej købt på udenlandske webshops?

Reglerne gælder for alt, der markedsføres i EU, men de håndhæves over for virksomheder. Køber du direkte fra en sælger uden for EU, er der ofte ingen virksomhed i EU, som myndighederne kan holde ansvarlig. Derfor er en europæisk adresse og en kontaktperson hos sælgeren mere værd, end mange tror.

Betyder „giftfri“ eller „PFAS-fri“, at produktet overholder EU-reglerne?

Nej. Ingen af de ord er defineret i reglerne for fødevarekontaktmaterialer, og de siger ikke noget om, hvorvidt produktet er testet. At reglerne er overholdt, dokumenteres i virksomhedens papirer og testrapporter, ikke i markedsføringen. Spørg hellere, hvilket materiale der er brugt, og om sælgeren kan dokumentere det.