Kan man få PFAS i sig gennem madlavning?

Ja, men sjældent fra selve madlavningen. Ifølge EFSA kommer langt størstedelen af den PFAS, europæere får i sig, fra maden – især fisk, æg og kød – og i nogle områder fra drikkevandet. En intakt pande eller gryde er en lille kilde i det regnskab, og de største greb ligger derfor et andet sted end ved komfuret.

Artiklen er til dig, der har hørt om PFAS i nyhederne og vil vide, hvor stofferne reelt kommer ind i en dansk husholdning. Vi gennemgår de vigtigste veje – vand, fødevarer, emballage, støv og kogegrej – og hvad du realistisk kan gøre ved hver af dem.

Hvor PFAS i kroppen faktisk kommer fra

PFAS er en familie på over 10.000 kemisk fremstillede stoffer, der er meget svære at nedbryde og derfor ophobes i miljøet, i dyr og i mennesker. Hvis du vil have forskellen mellem de enkelte stoffer på plads, har vi forklaret den i artiklen om forskellen på PTFE, PFOA og PFAS.

Da EFSA i 2020 vurderede de fire bedst undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS), satte myndigheden et tåleligt ugentligt indtag på 4,4 nanogram pr. kilo kropsvægt og konkluderede, at en del af befolkningen ligger over. Den samme vurdering pegede på, hvor stofferne kommer fra:

• Fisk og skaldyr – den største enkeltkilde for de fleste voksne.
• Æg og ægprodukter – især fra høns, der går på forurenet jord.
• Kød og indmad – fordi stofferne ophobes op gennem fødekæden.
• Frugt og grøntsager – i mindre koncentrationer, men i store mængder.
• Drikkevand – lokalt meget forskelligt, afhængigt af grundvandet.

Læg mærke til, hvad der ikke står på listen: stegepanden. Det er maden selv, der bærer det meste af PFAS-belastningen ind i køkkenet. Den officielle risikovurdering kan du læse hos EFSA.

Drikkevandet: hvad du kan undersøge selv

Danmark får næsten alt sit drikkevand fra grundvand, og PFAS er fundet i grundvandet flere steder – typisk tæt på brandøvelsespladser, lufthavne og gamle industrigrunde. Danmark har en af de skrappeste grænseværdier i Europa: 2 nanogram pr. liter for summen af de fire PFAS, som EFSA vurderede. Vandværkerne skal måle for stofferne og offentliggøre resultaterne.

Det giver dig tre konkrete muligheder:

1. Find dit vandværks analyser. De fleste vandværker lægger dem på deres hjemmeside. Står der et tal for PFAS under grænseværdien, er der ingen grund til at gøre mere.
2. Vær opmærksom på egen boring. Har du privat brønd eller boring, er det dit eget ansvar at få vandet analyseret, og PFAS indgår ikke automatisk i en standardanalyse.
3. Tænk dig om, før du køber filter. Visse kulfiltre kan reducere nogle PFAS, men kun hvis filteret er den rigtige type og bliver skiftet.

Fisk, æg og kød: spis varieret frem for mindre

Fisk er den største kilde, og alligevel er rådet ikke at holde op med at spise fisk. Fødevarestyrelsens kostråd anbefaler stadig 350 gram fisk om ugen, fordi fisk giver omega-3, D-vitamin og jod, og risikoen ved PFAS i fisk fra butikken er begrænset af EU's regler.

Siden januar 2023 har EU nemlig haft maksimalgrænser for PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS i fisk, æg, kød og indmad. Varer over grænsen må ikke sælges. Det, du selv kan gøre, er at sprede risikoen:

• Skift mellem forskellige fiskearter og fangstområder i stedet for at spise den samme fisk hver uge.
• Vær varsom med fisk fanget af dig selv i søer og havne tæt på industri, lufthavne eller brandøvelsespladser.
• Æg fra egne høns er kun et problem, hvis hønsene går på jord med kendt forurening – så spørg kommunen.

Hvordan du tilbereder maden, ændrer derimod næsten ikke på indholdet.

Emballage, takeaway og støv i hjemmet

Emballage har længe været en overset kilde, fordi PFAS blev brugt til at gøre papir og pap fedtafvisende. Det gjaldt fx pizzabakker, bagepapir og popcornposer. Danmark var i 2020 det første land, der forbød PFAS i fødevarekontaktmaterialer af papir og pap, og fra august 2026 gælder et tilsvarende forbud i hele EU for emballage, der kommer i kontakt med fødevarer. Det, der stadig kan slippe igennem, er emballage købt direkte uden for EU og ældre lagervarer i skabet.

Støv er den sidste vej, der er værd at kende. PFAS fra imprægnerede tekstiler, tæpper og regntøj kan ende i husstøvet. Danmark har forbudt PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere, så også her er tendensen den rigtige. Regelmæssig støvsugning og udluftning er det enkleste svar. Mere om de danske og europæiske regler finder du hos Miljøstyrelsen.

Og hvad så med gryder og pander?

Klassisk slip-let-belægning er lavet af PTFE, som også er en PFAS. Selve polymeren er stor og stabil og bliver ikke optaget i kroppen på samme måde som de små PFAS-molekyler fra maden. Det betyder ikke, at belægningen er helt uden betydning. Der er tre situationer, hvor den bliver relevant:

1. Overophedning. En tom slip-let-pande på høj varme kan nå over 260 °C, hvor belægningen begynder at nedbrydes og afgive dampe.
2. Slid. En pande, hvor belægningen skaller af, bør skiftes – vi har gennemgået det i artiklen om, hvorvidt en ridset slip-let-pande er farlig.
3. Produktion og bortskaffelse. Det er her, PFAS slipper ud i miljøet og ender i grundvandet, som vores drikkevand kommer fra.

Den ærlige konklusion er, at det vil sænke dit personlige indtag af PFAS mere at variere fiskene end at skifte panden. Men panden er en af de få kilder i hjemmet, som du har fuld kontrol over, og som du kan fjerne helt.

Hvorfor panden alligevel er værd at tage stilling til

Mønstret går igen i hele køkkenet: PFAS-spørgsmålet handler mindre om den enkelte genstand og mere om, hvor mange små kilder der hober sig op over år. Det er grunden til, at vi har skrevet om, Er PFAS i slip-let-pander farligt? Sådan er reglerne i EU, og om Hvordan bortskaffer du gamle slip-let-pander? – for selv når panden ikke er farlig i brug, ender stofferne et sted, når den bliver smidt ud.

Kogegrej i massivt titanium har ikke det problem, fordi der ikke er nogen belægning at nedbryde, slide eller bortskaffe. Prisen er højere, og en pande uden belægning kræver lidt fedtstof og en god forvarmning, før den slipper maden lige så let. Til gengæld er det én PFAS-kilde mindre, som du aldrig skal tænke på igen. Se hele udvalget af kogegrej i titanium, start med en enkelt Nordvik Titanium Nutri Pot Pro, eller kig på pakker og sæt, hvis hele køkkenet skal skiftes på én gang.

FAQ

Kan man koge eller skylle PFAS ud af maden?

Nej. PFAS sidder bundet i fødevarens proteiner og fedt og er ekstremt varmestabile, så hverken kogning, stegning eller grundig skylning fjerner dem. Det, der virker, er at sprede risikoen ved at variere, hvilke fødevarer og fiskearter du spiser, og hvor de kommer fra. Tilberedningen ændrer stort set intet ved indholdet.

Er det farligt at drikke postevand i Danmark?

For langt de fleste er svaret nej. Danmark har en af de laveste grænseværdier for PFAS i drikkevand i Europa, og vandværkerne skal måle for stofferne. Ligger dit vandværks resultat under grænsen, er der ingen grund til at skifte til flaskevand, som i øvrigt ikke er garanteret fri for PFAS.

Hjælper et kulfilter mod PFAS?

Det kan reducere nogle PFAS, men effekten afhænger af filtertype, kapacitet og hvor ofte filteret udskiftes. Et mættet filter holder ikke længere stofferne tilbage og kan samle bakterier. Har dit vandværk værdier under grænseværdien, giver et filter sjældent nogen målbar gevinst. Har du egen boring, så få vandet analyseret først.

Kan man få målt PFAS i blodet?

Det tilbydes ikke som en almindelig undersøgelse hos lægen. Blodprøver for PFAS bruges i forskning og er blevet tilbudt borgere i enkelte områder med kendt forurening. En enkelt måling fortæller desuden kun, hvor meget du har i kroppen, ikke hvor det kommer fra, så den kan sjældent bruges til at ændre noget i hverdagen.